Klubber & Aktiviteter
Ved siden af skolegangen tilbyder Prins Henriks Skole en lang række aktiviteter til de elever i secondaire, som ønsker mere. Matematik, programmering, idrætsaktiviteter. Der er masser at vælge imellem for de nysgerrige elever, som har masser af energi. Aktiviteterne fører nogle gange i nationale eller internationale turneringer og ender med rejser med en pædagogisk vinkel.
Alle klassetrin
Informatik-klubben tilbyder eleverne en introduktion til programmering og algoritmer ved at træne til og deltage i flere konkurrencer, der passer til alle niveauer: Castor, algoréa, First Lego League, Alkindi-konkurrencen, Kodenatten (konkurrence i kodning ad spil).
First Lego League og First Lego League Frederiksberg
Vi har allerede vundet flere præmier:
2019: første plads ved Castor-konkurrencen i par-kategorien (ud af 60.000 deltagere).
2019: anden plads ved First Lego League (første plads i robot-kategorien).
2020: tredje plads ved First Lego League i kategorien Teknologi.
2024: første plads ved First Lego League i kategorien Marketing.
![]() |
![]() |
Basketball
Fra 6.-9. klasse
Formålet med foreningen er at give eleverne mulighed for at lave ekstra fysisk aktivitet i en mere legende ånd, men også for at kunne genfinde deres venner på skolen i en rar atmosfære med idræt.
![]() |
![]() |
![]() |
Alle klassetrin
Gruppen af øko-repræsentanter giver dig mulighed for at være med til at gøre en forskel på din skole. Du kan deltage i konkurrencer, pædagogiske udflugter og projekter …. Alt, hvad du skal bruge for at få dine ideer til at vokse og blive en reel aktør i den bæredygtige udvikling på LFPH.
![]() |
![]() |
![]() |
Fra 6. til 9. klasse
Vi spiller og synger sange i alle stilarter og vi skriver også selv sange. Du er velkommen til at komme med forslag og hvis du kunne tænke dig at medbringe et instrument eller spille klaver, trommer, guitar eller andet, er det også muligt. Det er ikke nødvendigt at kunne læse noder. Alle niveauer er velkomne.
Alle klassetrin
Formålet er at motivere eleverne til at være nysgerrige i matematik og naturvidenskab gennem legende aktiviteter og at lade eleven være aktiv i sin læring: som en forsker, skal han/hun tage initiativer, tvivle, acceptere fejlbarlighed og lære af sine fejl.
Foreningen
MATh.en.JEANS er en fransk forening, grundlagt i 1989 af matematikforskere fra universiteterne.
Det er en nonprofit-forening, som er godkendt af det franske undervisningsministerium. MATh.en.JEANS-værkstederne modtog prisen d’Alembert fra det franske Société Mathématique i 1992, vandt præsidentens initiativ “La France s’engage” i 2015 og har modtaget flere priser fra André Parent du Comité International des Jeux Mathématiques (særligt i København i 2017).
Der organiseres hvert år en kongres, hvor eleverne møder andre ligesindede (enten mellem grupper fra det samme værksted, eller mellem grupper fra to forskellige skoler, eller på den årlige kongres).
Værkstedet
Det finder sted en time om ugen, hvor alle niveauer er blandet.
Eleverne arbejder sammen i grupper på højst fire.
Værkstedet tager udgangspunkt i emner, som bliver givet af en fransk forsker ved Københavns Universitet, Fabien Pazuki, som i øvrigt selv har været elev på Prins Henriks Skole i collège.
Emnerne er frivillige og har en legende form, hvor eleverne indtager pladsen som forskere.
Vores lærere Maëlle Durey og Eveline Royer er overordnet ansvarlige for værkstedet, men det er eleverne, der beslutter, hvilke redskaber de vil løse problemet med. Fabien Pazuki kommer i begyndelsen af skoleåret og præsenterer emnerne, og så kommer han to – tre gange i løbet af skoleåret for at møde grupperne, diskutere emnet, åbne metoder eller få sat gang i forskningen igen, hvis der er behov for det.
Kongressen
Kongressen er højdepunktet. Her samles alle de eksisterende værksteder i MATh.en.JEANS (unge, lærere og forskere) på et sted, som er valgt ud fra sin naturvidenskabelige dynamik (universitet, “stor skole”, naturvidenskabeligt museum mv.), og som har et godt ry inden for naturvidenskab og læring.
På MATh.en. JEANS-kongressen lærer eleverne den videnskabelige metode på en klar og kortfattet måde, når de indretter en stand (præsentation af posters og illustration) samt en mundtlig præsentation i en forelæsningssal. Kongressen fremmer videnskabelig udveksling mellem ligeværdige, teamwork, men giver også mulighed for deltagerne at sammenligne deres ideer og for at få konstruktiv kritik.
Det er også en første kontakt med universitetsverdenen og grundforskningen. Forskere kommer for at holde foredrag om deres forskning og forklare den praktiske anvendelse af deres teoretiske modeller. I 2012 blev kongressen afholdt i København, hvor Institut for matematiske fag, KU, var ansvarlig.
![]() |
![]() |
🌍 Club MUN på Prins Henriks Skole
Club MUN (Model United Nations) henvender sig til elever i 2. og 3.g, som ønsker at forstå og øve sig i, hvordan diplomatiske debatter foregår, som i for eksempel FN. Eleverne repræsenterer et land eller en international organisation: De undersøger emnerne, debatterer, forhandler og opstiller resolutioner om de store udfordringer i tiden.
✈️ International deltagelse : MFINUE
Hvert år deltager klubben i MFINUE, (Modèle Francophone International des Nations Unies en Eurasie), som er en konference, der samler de fransktalende gymnasieelever i realistiske og krævende debatter.
🇩🇰 Vores konference: COPMUN (Copenhagen Model United Nations)
Prins Henriks Skole arrangerer sin egen MUN-konference, COPMUN, i eksklusivt partnerskab med International School of Hellerup (ISH).
COPMUN er både udviklet og afviklet af elever fra begge skoler og samler forskellige komitéer i en simulation af FN: hver deltager repræsenterer et land og skal debattere, forhandle og udarbejde resolutioner om komplekse internationale spørgsmål, en unik diplomatisk oplevelse i hjertet af København.
Ud over den akademiske øvelse er det en ægte motor for kompetencer:
- Tale i forsamling
- Reflekteret tænkning og analytiske færdigheder
- Forhandling og konsensusopbygning
- Samarbejde i et internationalt miljø
Et smukt udtryk for vores mission på LFPH: at støtte vores elever i udviklingen af et engageret og ansvarligt lederskab!
fra 7.klasse til 3.g
Charity Club er en selvstændig forening, hvis formål er at give elever fra 7. klasse til 3.g mulighed for at engagere sig humanitært i verden ved at arbejde frivilligt i samarbejde med store organisationer, danske (Operation Dagsværk) eller internationale (Røde Kors, Plan International…).









