Søg
Menu Søg
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Close Icon

Send os en besked

Hvis du har nogle spørgsmål eller information som du gerne vil dele med skolen, udfyld venligst formularen.







    Close Icon
    Paper Airplane Illustration

    Tak for din besked. Den er sendt.

    Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Luk

    Skolens profil

    ?> Hero Image

     

    Prins Henriks Skole er en dansk privatskole, som har elever fra 3 til 18 år med både fransk, dansk og andre nationaliteter. Skolen har to adresser.

    Skolen er en del af AEFE-netværket (franske skoler i udlandet), som følger de franske læreplaner og forbereder eleverne på franske og danske eksaminer.

    Historie

    Prins Henriks Skole, den franske skole, blev grundlagt i 1954 som den lille ambassadeskole. Den fik i 1963 en bestyrelse med danske og franske forældre, og i 1967 blev den en uafhængig privatskole efter dansk ret. Den første 6.klasse blev startet op i 1969. På det tidspunkt havde skolen 110 elever, og tre år senere var der 230 elever, og så flyttede skolen til Frederiksberg Allé 16.
    I 1973 tog de første otte elever i 3.g deres studentereksamen i Strasbourg, og i 1977 fandt studentereksamen for første gang sted i København. I anledning af skolens 25-års jubilæum i 1979 blev skolen til « Lycée Français de Copenhague » og ti år senere indvilgede Hans Kongelige Højhed Prins Henrik i at skolen fik hans navn. Prins Henriks Skole har ligget på Frederiksberg Allé 22 siden 1992.
    Maternelle har siden 2015 ligget på H.C. Ørsteds Vej 47.

    Den franske skole, Prins Henriks Skole, bliver ofte forvekslet med den franske skole, Jeanne d’Arc-skolen, som blev drevet af Saint Joseph søstrene. Den blev bombarderet den 21. marts 1945 under operation Carthage anført af det engelske luftvåben, som skulle angribe tyskernes hovedkvarter. Der er et mindesmærke ud for Frederiksberg Allé 76, hvor den lå,  men vores skole har dog intet at gøre med den franske skole, som blev bombarderet.

    Hvem var Prins Henrik  ?

    Hans Kongelige Højhed Prins Henrik af Danmark var gift med Hendes Majestæt Dronning Margrethe af Danmark. Han blev født i Talence i Frankrig den 11. juni 1934 under navnet Henri de Laborde de Monpezat og døde på Fredensborg Slot den 13. februar 2018.

    Prins Henrik tilbragte de første fem år af sit liv i Vietnam, som på det tidspunkt var en del af fransk Indokina. Da han kom tilbage til Frankrig med sin familie, gik han i skole i Bordeaux og siden Cahors, inden han vendte tilbage til Indokina, hvor han tog sin studentereksamen. Prins Henrik studerede derefter jura og statskundskab ved Sorbonne i Paris og senere kinesisk og vietnamesisk ved Ecole Nationale des Langues Orientales, inden han påbegyndte sin karriere inden for diplomatiet i London.

    Maleri, skulptur, litteratur, musik: kunsten har altid spillet en stor rolle i prinsens liv, og han var en dygtig gastronom og havde stor interesse for vin. Han var officiel protektor for mere end 70 organisationer og foreninger, herunder Dansk Røde Kors og Prins Henriks Skole.

    Prins Henrik besøger Maternelle
    Skoleudviklingsprojektet

    Skoleudviklingsprojektet er bygget op omkring hovedlinjerne i skolens pædagogiske politik over en periode på tre år. Det er udarbejdet i samarbejde med hele undervisningsteamet og afspejler sammenhæng og hovedlinjer i målene og siden de iværksatte handlingsplaner.
    Hvert år er der opfølgning på skoleudviklingsprojektet.

    Læs om skoleudviklingsprojektet: 2021-2024

    Link til evalueringsprojekt for København - på fransk

    Medarbejdere

    Jeg er stolt over at være rektor på Prins Henriks Skole.
    Jeg er ansat af AEFE og samarbejder løbende med skolens bestyrelse.

     

    Skolen har ligget på Frederiksberg, midt i København, i mere end 60 år og gennem tiden har skolen opnået et ry som en seriøs skole med højt fagligt niveau med flotte eksamensresultater (igen i år med en beståelsesprocent på 100). Børnene starter på skolen, når de er tre år gamle og afslutter gymnasiet 15 år senere, med en eller faktisk to studentereksaminer i hånden. Det er utroligt spændende at tilrettelægge undervisningen og følge alle elevernes skolegang over så mange år.

     

    Som de fleste franske skoler i AEFE-netværket har Prins Henriks Skole elever af mange forskellige nationaliteter. Elevernes forskellige baggrunde giver en utrolig mangfoldighed af sprog, og ofte taler vores elever tre sprog flydende (fransk, dansk og engelsk) og nogle gange flere.

     

    Vi ser den samme mangfoldighed i projekterne inden for naturvidenskab, kunst, idræt og medborgerskab, som alle, anført af vores lærere, bidrager til elevernes personlige udvikling og deres dannelse. Børnene får fokus på de humanistiske værdier, lærer sameksistens og skaber her en skare af internationale venner for livet.

     

    Selvom Prins Henriks Skole åbner sig mod verden, er skolen også et beskyttet univers, hvor hver enkelt elev følges i sin trivsel og støttes i sine behov. Det ligger alle på skolen på sinde, at børnene får en god skolegang, både lærere, pædagoger og assistenter, andre ansatte, samt samarbejdspartnere og forældre. Og sikke en skolegang ! Det er en stor glæde at se vores studenter blive optaget på universiteter og uddannelsesinstitutioner i Danmark, Frankrig, Storbritannien og andre steder.

     

    På tærsklen til det nye årti har Prins Henriks Skole ambitiøse fremtidsprojekter. Det ligger mig meget på sinde, at de lykkes, og at der kastes lys på denne særlige franske skolegang, beriget med dansk kultur, som netop udgør skolens særegenhed og rigdom.

     

    Karine Vittaz
    Rektor

    Ny skoleprojekt

    Udviklingen i byggeriet

    Status på byggeriet og fotos den seneste fra maj 2023


    Grundlaget for projektet

    Newsletter no 2 på dansk, Newsletter no 2 in English

    Newsletter no 1 på dansk , Newsletter no 1 in English

    Prins Henriks Skole starter nyt kapital på Frederiksberg, juin 2021

    Den nye franske skole: fysiske rammer på højde med vores ambitioner, mai 2021

    Ny skole status, juni 2020

    Status fra Prins Henriks Skoles ejendomsfond, november 2020

    Læs mere om byggeprojektet, arkiv


    Video fra første spadestik den 27. septembre 2021 (Produceret af Marianne Singer et Hanne Juul)

    Billeder fra første spadestik til det nye byggeri den 27. september 2021. Foto: Tanguy Pégné

    Skolesystem

    Sådan ser skolesystemet ud i Frankrig sammenlignet med det danske skolesystem.