LÆSNING MED DE YNGRE KAMMERATER
På Prins Henriks Skole er fællesskab på tværs af klasserne vigtigt. Og hvad er bedre end at dele læseglæden med yngre skolekammerater? Eleverne i 8. klasse har i dansk arbejdet med Kim Fupz Aakeson og bl.a. øvet højtlæsning. De søde elever fra 2. klasse kom på besøg og fik læst Vitello-historier højt til glæde for både store og små.